3. april 2024

Byråd stemmer for videreførelse af Nordkystens Fremtid

Alle tre Nordkystkommuner - Halsnæs, Gribskov og Helsingør - har besluttet at gå videre med kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid. Projektet hang i en tynd tråd sidste år efter at miljøministeriet havde meddelt, at der skulle udlægges nye sten på havbunden i et Natura 2000 område ved Gilleleje, som kompensation for sten, der ville blive dækket ved sandfodringen. Det har heldigvis vist sig, at omkostningen, der er forbundet hermed, bliver mindre end oprindelig antaget, og byrådene i de tre kommuner har på den baggrund valgt at give grønt lys for projektet videreførelse. 

 

Samvirkets Forretningsudvalg har været i løbende dialog med projektledelsen og byrådsmedlemmer hen over vinteren og noterer med glæde, at fornuften sejrede med den beslutning, der nu er truffet. 

 

Der forestår stadig mange vigtige beslutninger om organisering og ansvarsfordelingen i projektet, ligesom der må påregnes en længere høringsfase. Derfor vil der formodentlig gå tre-fire år, før det første sand bliver pumpet ind. Forretningsudvalget vil også være aktiv i denne fase og vil holde medlemmerne underrettet om væsentlige udviklinger i projektet.

------------------------------

11. december 2023

Samvirket opfordrer byråd til at stemme for en fortsættelse af Nordkystens Fremtid

I et brev til medlemmerne af byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune opfordrer Samvirket dem til at stemme for en fortsættelse af Nordkystens fremtid trods en meromkostning til udlægning af sten på havbunden i et Natura 2000 område: "Ikke kun fordi det er et godt og nødvendigt kystbeskyttelses- og naturgenopretningsprojekt. Men også fordi, det er en langsigtet investering i kommunernes erhvervsliv og fortsatte økonomiske vækst og velfærd."

Læs brevet her.

------------------------------

16. november 2023

Miljøministeren svarer på Samvirkets brev

Miljøminister Magnus Heunicke har sendt et svar på det brev, som Samvirket sendte ham den 13. juli. Brevet drejede sig Miljøministeriets krav om, at der udlægges nye sten på havbunden som kompensation for de sten, som måtte blive påvirket af strandfordringen i forbindelse med Nordkystens Fremtid. 

Læs ministerens svar her.

------------------------------

7. september 2023

Kystingeniør: Det er ikke fagligt korrekt at kræve kompensation for sandfodring i form af nye stenrev

I Frederiksborg Amts Avis den 7. september opfordrer Karsten Mangor, pensioneret kystingeniør, tidligere chefingeniør på DHI, miljømyndighederne til af frafalde kravet om etablering af stenrev som kompensation for tildækning af stenet havbund ved den planlagte sandfodring.

Læs hans kronik her.

------------------------------   

4. september 2023

Miljøminister: Sandfodring er mere effektivt end stenrev

Sandfodring er den bedste metode til beskyttelse af den sjællandske nordkyst. Det slås fast i et svar til folketingsmedlem Signe Munk (SF) fra miljøminister Magnus Heunicke (S), der refererer til en vurdering fra Kystdirektoratet. Signe Munk havde blandt andet ønsket svar på, om der findes alternativer til sandfordring for at sikre den udsatte kyst fra Halsnæs til Helsingør.

Direktoratet mener, at sandfodring er den mest effektive metode til at reducere tilbagerykning af kysten og beskyttelse mod oversvømmelse. Etablering af stenrev anses af direktoratet som mindre effektivt, da det kan have en negativ effekt på nabostrækninger og muligvis kræver supplerende sandfodring. 

Læs hele ministerens svar her.

------------------------------

31. august 2023

Samvirkets holdning til etablering af stenrev som  kystbeskyttelse

I Frederiksborg Amts Avis den 28. august slår formanden for Foreningen Hunderevet, Frank Eske-Lund, til lyd for, at man bør etablere stenrev langs Nordkysten for at beskytte kysten i stedet for at sandfodre. Samvirket er uenig og vil gerne påpege følgende:

Stenrev kan være med til at sikre levesteder for marint liv, men der er ingen evidens for, at de kan bruges til kystbeskyttelse. DTU Aqua har planer om et forsøg ved Samsø for at skabe mere viden om de mulige positive og negative effekter ved stenrev, men der vil gå mange år, før der foreligger resultater. Og selv hvis det viser sig, at stenrev kan være med til at holde på sandet bag revene kræver det, at der er noget sand at holde på. Når der ikke aktivt tilføres sand til kysten, er der ikke noget at fordele.

 

Hertil kommer juridisk usikkerhed ved etablering af stenrev. Det er ikke sikkert, at kommunerne skal og må betale for dem, da det som udgangspunkt er staten, der ejer Danmarks havareal. Hertil kommer, at kystgrundejerne næppe kan pålignes bidrag til stenrev, som ikke har en dokumenteret effekt som kystbeskyttelsesmetode. Desuden vil det blive langt dyrere end det nuværende kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.

 

Sandfodring er en bæredygtig løsning, da den genetablerer den tilførsel af sand til kysten, som ikke længere finder sted ved erosion som følge af den hårde kystsikring, der er etableret ved skræntfoden mange steder på kysten.

 

Derfor støtter Samvirket fortsat projekt Nordkystens Fremtid, som er en helhedsorienteret løsning fra Hundested til Helsingør. Vores støtte er baseret på forundersøgelsens (Kystteknisk Skitseprojekt) og eksperternes konklusion om, at Nordkysten har brug for:

• Sandfodring for at kompensere for transport af materiale fra vest mod øst (kronisk erosion).
• Hårde anlæg - skråningsbeskyttelse, bølgebrydere, høfder - til at beskytte mod ekstremvejrsituationer som orkanen Bodil (akut erosion) og til opbygning af tomboloer.

 

Vi mener, at sandfodring kun kan iværksættes i fælleskommunalt regi, da opgaven ikke vil kunne løftes af de eksisterende kystlag og kystgrundejere, og at etablering og vedligehold af de hårde anlæg bør udføres og betales lokalt af eksisterende kystlag og kystgrundejere.

-----------------------------

18. august 2023

Skuffende nyt fra ministermøde - Nordkystens Fremtid hænger i en tynd tråd

Samvirkets Forretningsudvalg har erfaret, at der ikke var hjælp at hente for de tre Nordkystkommuner - Halsnæs, Gribskov og Helsingør - da de tre kommuners borgmestre i dag mødtes med miljøminister Magnus Heunicke. Den voldsomme og unødvendige fordyrelse af kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid, som er resultatet af Miljøministeriets krav om anlæggelse af nye stenrev (se artikler nedenfor) gør, at det bliver svært om ikke umuligt for kommunerne at gennemføre projektet. Et projekt, der af både eksperter og Danmarks Naturfredningsforening regnes som det bedst mulige projekt til at sikre kysten. Samvirkets Forretningsudvalg udtrykker stor skuffelse over udfaldet. Det samme gør de tre borgmestre i en pressemeddelelse, som kommunerne har udsendt efter mødet i dag:

 

PRESSEMEDDELELSE

 

Efter møde med passiv minister: Staten må på banen med flere penge, hvis kystsikringsprojekt skal leve videre

 

Borgmestrene fra de tre nordsjællandske kommuner, der står bag det fælleskommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid, har i dag haft møde med miljøministeren i håbet om forståelse og hjælp til at løse de udfordringer, som truer projektets overlevelse.

 

Kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid, som er et fælles projekt mellem kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør, har snart været i gang i 10 år. Men projektets videre skæbne er nu truet af en manglende vilje fra staten til at tage et større ansvar i sagen.

 

Det var budskabet fra de tre borgmestre i Halsnæs, Gribskov og Helsingør, der fredag mødtes med miljøminister Magnus Heunicke i Miljøministeriet. Budskabet så dog ikke ud til at være trængt igennem, da borgmestrene mødte en passiv miljøminister. Men naturen venter ikke, mens ministeren nøler, fortæller borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune:

 

”Det burde være en let beslutning, da både borgere, kommuner og Danmarks Naturfredningsforening synes, at projekt Nordkystens Fremtid er en god idé. Vi har i Halsnæs, Gribskov og Helsingør brugt betydelige midler på et grundigt forarbejde, og staten har allerede afsat puljemidler til realisering af denne type projekter. Derfor er det uforståeligt for mig, hvorfor ministeren ikke bare giver grønt lys. Naturen venter ikke, og imens ministeriet nøler, tager stormene bare til og gør problemet værre. I sidste ende er det en simpel politisk beslutning på Slotsholmen, der forhindrer, at vi i morgen kunne gå i gang med at redde boliger, uvurderlig natur og kulturværdier langs hele den sjællandske nordkyst. Vi har gentagne gange rakt hånden ud til dialog med ministeren, men nu har vi brug for en afklaring, der kan realisere Nordkystens Fremtid.” 

 

Kystsikringsprojektet går ud på at beskytte ejendomme, kritisk infrastruktur, strande, naturarealer, fredede fortidsminder og andre kulturværdier ved at ”fodre” stranden med sand og ral fra godkendte indvindingsområder i havet. Sandet er en kærkommen ressource, da menneskelig aktivitet har bevirket, at der i adskillige årtier har manglet væsentlige mængder sand på kysten.

 

Stenrev kan sikres langt billigere

Stridspunktet handler om kravet om, at der samtidig med sandfodring af stranden, skal anlægges nye stenrev i en del af området, som er fredet – et såkaldt Natura 2000-område nord for Gilleleje.

 

Men der findes en langt billigere og gangbar løsning, hvis der i stedet kan udpeges supplerende Natura 2000-områder til beskyttelse af stenrev. Miljøministeriet har hidtil været åbne overfor en sådan løsning, som også opfylder EU’s krav om kompensation for de påvirkede naturtyper.

 

Kommunerne indledte dialogen med ministeriet tilbage i 2019 for at finde frem til den bedste løsning for havmiljø såvel som sikring af en klimarobust kyststrækning. I april i år fik kommunerne dog besked om, at miljøministeren ikke ville gå videre med det væsentligt billigere alternativ til anlæg af erstatningsnatur. Dermed står kommunerne overfor at skulle anlægge nye stenrev og en ekstraregning på op mod 75 mio. kr. svarende til 50% af det oprindelige anlægsbudget – penge, der simpelthen ikke kan findes i kommunekasserne.

 

Og det hænger ikke sammen, da det er miljøministeriets egne krav, der spænder ben, fortæller borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær:

 

”Vi har brug for en løsning og en medfinansiering. Og her har Miljøministeriet i sommer fortalt vidt og bredt, at de giver støtte til projektet, som svarer til godt 45 procent. Når nu ministeriet og ministeren med et slag gør hele projektet næsten 50 procent dyrere, så har vi tre kommuner en forventning om, at der følger penge med, så de også fremover støtter med i hvert fald 50 procent. Ikke mindst fordi det er Miljøministeriets krav, der fordyrer projektet voldsomt. Derfor er det også skuffende, at ministeren ikke er klar til at leve op til de ord. Det kan ikke være rigtigt, at vores kommuner skal tage endnu flere penge fra plejehjem, skoler og dagtilbud for at finansiere klimasikring af den kyststrækning, som jo er hele Danmarks kyst.”

 

Den eneste rigtige løsning

Eksperter peger på, at det primært er sand, der mangler i det naturlige system, og at projektet med strandfodring ikke alene beskytter kysten effektivt mod erosion, men også bidrager positivt til at genoprette naturens balance i området.

 

Og generelt er der bred enighed om, at det ambitiøse kystsikringsprojekt er den eneste rigtige løsning, hvis den sjællandske nordkyst skal kunne modstå de accelererende klimaforandringer, der medfører forhøjet vandstand og både kraftigere og hyppigere storme.

 

Borgmester i Gribskov Kommune Bent Hansen havde også håbet på mere fra ministeren:

 

”Vi er gået til ministeren, fordi vi gerne vil lykkes med det fælles kommunale projekt. Nordkystens Fremtid sikrer ejendomme og kritisk infrastruktur mod voldsomt vejr i 50 år, og langt mere effektivt end i dag. Som bonus sikres også en lang række naturværdier og adgang langs kysten. Med kravet om anlæg af stenrev er det blevet 50 % dyrere at komme videre for projektet. Vores håb var, at miljøministeren var klar til at bryde nogle bureaukratiske barrierer for naturens skyld, og for at vi kunne skabe en kyststrækning, der er bedre rustet til fremtiden.”

 

Efter det nedslående møde med ministeren fredag, vil man nu gå tilbage og overveje mulighederne, lyder det afslutningsvis fra de tre borgmestre.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Bent Hansen, borgmester i Gribskov Kommune, tlf. 7249 8266

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, tlf. 4928 2132

Steffen Jensen, borgmester i Halsnæs Kommune, tlf. 2620 0782

 

 

Konsekvenser, hvis Nordkystens Fremtid ikke realiseres

 

For at skabe en helhedsorienteret løsning, som skaber en varig beskyttelse mod såvel den løbende erosion som enkeltstående stormhændelser, og som imødegår klimaforandringerne, er det nødvendigt at se på kysten som et sammenhængende system.

 

Hvis Nordkystens Fremtid ikke gennemføres, vil det medføre, at stranden på sigt forsvinder pga. erosionen foran kystens mange skråningsbeskyttelser.

 

Allerede om 10 år vil det ved bare lidt højvande ikke være muligt at gå langs stranden på over 12% af den 60 km lange kyststrækning fra Hundested til Helsingør. Om 50 år vil det gælde over 30%.

 

Kystsikringen vil fremover fortsat være den enkelte grundejers ansvar, men den spredte beskyttelse vil være mindre effektivt end den helhedsorienterede løsning. Derudover er der risiko for, at opgaven bliver for stor for de enkelte grundejere, da de kan blive mødt med samme krav om anlæg af stenrev, som lige nu volder kommunerne store vanskeligheder. Når kystbeskyttelsen er målrettet den enkelte grundejeres ejendom, forsvinder sidegevinsterne ved den helhedsorienterede løsning, som også beskytter prioriterede naturtyper på land og sikrer adgang til og langs strandene.

 

 

 --------------------------------

 

17. august 2023

Frederiksborg Amts Avis: "Sidste chance for kystsikring"

På forsiden og i en stort opsat artikel i dagens avis gør FAA det klart, at afgørelsens time er kommet for Nordkystens Fremtid. Fredag den 18. august mødes borgmestrene for Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune med miljøminister Magnus Heunicke i håb om at få staten til at dække den ekstraregning, som miljøministeriet vil pålægge kommunerne for at genetablere stenrev. Til avisen siger Halsnæs borgmester Steffen Jensen bl.a.: "Jeg vil gøre det klart på mødet, at klokken er fem i 12 for det her projekt, og vi skal have en ordentlig og seriøs afklaring på, hvad der skal ske. Vi står i en situation på Nordkysten, hvor vi har det rigtige projekt, som er fagligt velfunderet, kan finansieres og har stor opbakning, men vi føler, at vi bliver mødt med urimelige krav".

Da artiklerne er beskyttet af copyrright, kan vi ikke bringe dem her på siden.  De kan læses på Frederiks Amts Avis website, hvis man har abonnement. Abonnement kan købes for 39 kr for to måneder. 

----------------------------------------

15. august 2023

DEBATINDLÆG

Red Nordkysten inden det er for sent

Det voldsomme stormvejr, som ramte Danmark i sidste uge, var en god påmindelse om, hvor skrøbelig Sjællands nordkyst fra Hundested til Helsingør er.  Der er blevet rykket godt rundt på den hårde kystsikring mange steder, men heldigvis slap vi denne gang nådigere end tilfældet var ved orkanen Bodil. Så heldige er vi måske ikke næste gang.  Det var netop masseødelæggelserne forårsaget af Bodil, der fik de tre nordkystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør til at igangsætte det ambitiøse kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid i 2014.  Siden da har de brugt 34 mio. kr. og mange timer på tekniske forundersøgelser og miljøvurderinger, så man kan sikre kysten bedst muligt med mindst mulig påvirkning af miljøet. Det gør man ved strandfodring på store dele af kysten kombineret med hård kystsikring på udvalgte steder.

Desværre tyder meget på, at projektet aldrig bliver til noget. Det ved vi meget mere om, når Miljøministeren haft møde med borgmestrene fra de tre kommuner på fredag, den 18. august. Sagen er, at strandfodringen ifølge en kystteknisk rapport kan komme til at dække 1,3% af stenrevene i et Natura 2000 beskyttet område ved Gilleleje (område 195). Miljøministeriet kræver, at der udlægges nye sten, som kompensation for de sten, som tildækkes. Ifølge de tre kommuners borgmestre vil det fordyre projektet med 50% og gøre det økonomisk umuligt for dem at gennemføre i en tid, hvor de allerede er økonomisk hårdt presset.

Der findes imidlertid en anden løsning, som ikke fordyrer projektet, nemlig at udpege et nyt Natura 2000 område med stenrev af samme størrelse, som arealet der tildækkes.  Natura 2000 regelsættet tillader en sådan supplerende udpegning som kompensationsforanstaltning. Og da der er områder med stenrev klos op ad det nuværende Natura 2000 område, er det en oplagt mulighed.

Stregerne på Danmarkskortet, der markerer vores Natura 2000 områder, blev tegnet i årene 1998-2004. I både EU og hos de danske miljømyndigheder er der en stigende erkendelse af, at Natura 2000 reglerne er udtryk for et meget statisk natursyn – at naturen ikke må forandre sig overhovedet – hvilket er helt urealistisk i en tid, hvor vi oplever voldsomme følger af klimaændringerne. Derfor er det uforståeligt, hvis ikke Miljøministeriet vil åbne op for andre løsninger end at udlægge nye sten for hver sten, der tildækkes ved et kystbeskyttelsesprojekt. Konsekvensen af denne holdning er, at mange kystbeskyttelsesprojekter og andre klimasikringsprojekter aldrig vil kunne realiseres på en økonomisk bæredygtig vis.

Derfor vil kysten fortsat erodere og være ekstremt sårbar overfor kommende storme, hvilket vil gå ud over Natura 2000 områder på land. Ifølge en rapport om strandfodringens påvirkning af habitatnatur langs Nordkysten vil Natura 2000 områderne 129, 130 og 135 blive påvirket markant af den fortsatte erosion, hvis kysten ikke beskyttes. For eksempel anslås naturtypen Lysåben Natur at svinde 11% i de nævnte områder.

Hård kystsikring og stenrev alene kan ikke løse problemet, og strandfodring på kortere strækning giver ingen mening – sandtransporten flytter hurtigt sandet, og det er urimelig kostbart. Det vil være helt uforståeligt, hvis Nordkystens Fremtid droppes, fordi det bliver økonomisk uoverkommeligt, når der nu findes en måde at sikre projektet på, som er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

Lad fornuften sejre. Red Nordkysten, inden det er for sent.

 

Birgit Lund

Formand, Samvirket af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag

-----------------------------------

3. august 2023

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at Nordkystens Fremtid ikke opgives

Formændene for Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Halsnæs, Gribskov og Helsingør har sendt følgende brev til Miljøminister, Magnus Heunicke:

Kære Magnus Heunicke,

Vi skiver til dig for at udtrykke vores store bekymring for den seneste udvikling i projektet Nordkystens Fremtid, hvor der er tale om, at projektet måske må opgives. Vi vil samtidig på det kraftigste opfordre dig til i samarbejde med kommunerne at tilvejebringe en løsning, der vil sikre, at projektet ikke opgives.

Der er - både i dit eget ministerium, i de berørte kommuner og blandt de involverede faglige specialister - bred enighed om, at konsekvensen af en opgivelse af projektet vil være, at stranden forsvinder helt på store dele af Nordkysten.

Det siger sig selv, at en sådan konsekvens er helt og aldeles uacceptabel. Det gælder for turismen, som er af stor betydning for de tre berørte kommuners økonomi, for beboerne og sommerhusejerne i baglandet, for øvrige danskere der nyder at besøge strandene og ikke mindst for miljøet og naturen på kysten og i det kystnære hav.

Som naturfredningsforening er vi naturligvis optaget af, at naturen og miljøet bevares og genoprettes, samt at de rekreative interesser og adgangsforholdene sikres.

Kystdirektoratet beskriver i sin supplerende § 2-udtalelse til projektet fra 20211 situationen på nordkysten således: ”Når erosionen ikke kompenseres, og skrænterne samtidig fastholdes af skråningsbeskyttelser, bliver det aktive kystprofil stejlere, hvilket også bevirker, at sedimentet bliver grovere, hvorved kystmiljøet permanent ændres” .…..”arealet af rev stiger, mens arealet af sandbanker falder forholdsmæssigt. Denne udvikling har pågået tæt på kysten siden anlæggelsen af skråningsbeskyttelser blev påbegyndt for mere end 50 år siden.”

En situation, hvor sandbankerne i havet langs nordkysten gradvist forsvinder, vil kun bidrage yderligere til den omfattende ødelæggelse af danske havmiljø, som vi lige nu er vidner til. Den vidt udstrakte sandbund ud for Sjællands nordkyst, der tidligere var kendt som vuggen for Kattegats store bestand af fladfisk, er i dag kraftigt decimeret. Det er et righoldigt liv, der holder til på og i den ”nøgne” sandbund, og til trods for sin undseelighed udgør sandbunden et anderledes og særdeles produktivt økosystem.

Gennemførelsen af projektet Nordkystens Fremtid må og skal således med den rette sandsammensætning ses som meget mere end et kystsikringsprojekt. Det skal i høj grad også ses som et natur- og miljøgenopretningsprojekt. Som Kystdirektoratet ligeledes beskriver det i den supplerende udtalelse fra 2021: ”Sandfodringen vil samtidig bevirke, at sedimentsammensætningen bliver finere, og dermed kommer tættere på den naturlige sedimentsammensætning, før den passive kystbeskyttelse blev etableret for ca. 50 år siden. Derved vil også det naturlige kystlandskab og kystmiljø, og dermed den naturlige biodiversitet, delvist kunne retableres.”

Ud over at en gennemførelse af Nordkystens Fremtid med den rette sandsammensætning vil bidrage til en natur- og miljøgenopretning af det naturlige kystlandskab og kystmiljøet, vil strandfodringen også sikre bevarelsen af det meget værdifulde Natura 2000- beskyttede klitlandskab ved Melby Overdrev. Dette område må uden strandfodring forventes gradvist at blive eroderet bort af bølgerne, da både sandkyst og klitter kræver stadig tilførsel af sand.

Endelig vil strandfodringen igen muliggøre både ophold og gåture langs stranden de mange steder på Nordkysten, hvor stranden allerede er eroderet bort som følge af etableringen af de mange hårde kystsikringsanlæg op ad strandenes skrænter.

Vi finder som DN-lokalafdelinger ikke grundlag for at pege på den ene eller anden løsning af den problemstilling med tilsanding af den kystnære del af Natura 2000-området ved Gilleleje, som Miljøministeriet har rejst. Det vigtigste for os er, at der findes en løsning, så Nordkystens Fremtid ikke opgives, og at det ved valget af den endelige løsning accepteres, at den naturlige sandvandring langs nordkysten fra vest mod øst ikke hindres eller begrænses – heller ikke gennem Gillelejeområdet.

Du har som miljøminister nu en enestående mulighed for med Nordkysten Fremtid at sikre gennemførelsen af ikke alene et stort kystsikringsprojekt, men også et af Danmarks største natur- og miljøgenopretningsprojekter – til glæde for de hundredetusindevis brugere af Nordsjælland strande, kystnaturen og havmiljøet.

Med venlig hilsen,

Lenni Gottlieb, Formand, DN Halsnæs

Linda Bruhn Jørgensen, Formand, DN Gribskov

Christian Rørdam, Formand, DN Helsingør

1 https://nordkysten.helsingor.dk/media/nzthxnn4/kystdirektoratets-supplerende-udtalelse-til-kommunalt-f%C3%A6llesprojekt-nordkystens-fremtidkystbesk.pdf

------------------------------

24. juli 2023

Samvirket sender brev til Miljøministeren

Ifølge flere medier tyder meget på, at kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid er sat på pause af borgmestrene i de tre kommuner bag projektet, Halsmæs, Gribskov og Helsingør. Se f.eks. artiklen fra TV2.

 

Baggrunden er, at Miljøministeriet har afvist at udpege nye Natura 2000 områder med stenrev som kompensation for de områder, som vil blive påvirket af strandfordringen. Den eneste løsning, som Ministeriet vil pege på, er at udlægge nye stenrev, hvilket ifølge de tre kommuners borgmestre vil fordyre projektet med 50% og gøre det økonomisk umuligt for dem at gennemføre. De kæmper allerede med at få næste års budgetter til at hænge sammen, og kravet om at kommunerne skal finansiere denne ekstraudgift kan meget vel blive dødsstødet for projektet – efter 9 års arbejde og mere end 34 mio. kr. brugt på forberedelserne til at skabe det bedste tænkelige kystbeskyttelsesprojekt for Nordkysten.

 

Samvirkets forretningsudvalg er uforstående over for Ministeriets manglende vilje til at ville understøtte en løsning baseret på supplerende udpegning og har derfor den 13. juli sendt et brev til Miljøminister Magnus Heunicke, hvor vi opfordrer til, at han arbejder for, at der findes en løsning, som er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig. I brevet påpeger vi en række forhold, som vi synes bør indgå i ministerierets beslutningsgrundlag:

 

1.  Natura 2000 regelsættet muliggør, at der kan udpeges supplerende Natura 2000 områder som kompensationsforanstaltning. Det fremgår af ’Vejledning om fravigelsesprocessen ved vurdering af kystbeskyttelsesprojekters påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV arter’ side 7:

’Hvis det besluttes at fravige beskyttelsen, skal eventuel skade på en naturtype eller art opvejes med kompenserende foranstaltninger. Det kan f.eks. ske i form af supplerende udpegning af Natura 2000-områder med naturtyper eller levesteder, genopretning af tilsvarende natur inden for eksisterende udpegede områder el. lign.

Den enkleste måde at tilvejebringe kompenserende arealer er ved at finde tilsvarende arealer, der kan udpeges til erstatning for det areal, der lider skade som følge af en fravigelse.’

 

2.  Ministeriet har allerede godkendt en tilsvarende afvigelsessag i Roskilde Fjord, jvf. ovenstående vejledning side 5:

’Kommissionen har i forbindelse med en konkret sag, der fortsat er uafklaret, mundtlig givet udtryk for, at hensynet til langsigtet at kystbeskytte flere ejendomme formentlig kan opfylde betingelserne for bydende nødvendige samfundsmæssige hensyn, men at det er en konkret vurdering, der skal foretages sag for sag, og skal begrundes. Større kystbeskyttelsesforanstaltninger kan dermed være omfattet af begrebet, hvis der er væsentlige samfundsmæssige værdier og sikkerhed for befolkningen på spil. Kystbeskyttelse vil således også efter omstændighederne kunne betragtes som hensyn til den offentlige sikkerhed i sager, hvor der måtte være prioriterede arter eller naturtyper til stede. I Danmark har der været et eksempel på en fravigelsessag i forbindelse med et kommunalt fællesprojekt i Roskilde Kommune. Formålet med projektet var at beskytte 501 ejendomme mod oversvømmelser, hvor dele af området tidligere har været oversvømmet.’

 

3.  Miljøministeriet har den 3. juli offentliggjort nye målsætninger for Natura 2000 områder, der ifølge pressemeddelelsen giver ’bedre muligheder for vildere naturforvaltning i områderne, så nogle af naturens egne dynamikker kan genetableres, og giver øget fleksibilitet i, hvor der kan kompenseres for evt andre samfundsnødvendige aktiviteter.’  Her er det vigtigt at bemærke, at strandfordringen netop er en naturbaseret løsning, der vil genskabe den naturlige dynamik ved at tilføje det sediment, som gennem mange år er eroderet og ført væk fra kysten.

4.  Der vil være skadevirkninger på Natura 2000 områder på land, hvis Nordkystens Fremtid ikke gennemføres. En analyse af strandfodringens påvirkning af habitatnatur langs Nordkysten[1] konkluderer, at Natura 2000 områderne 129, 130 og 135 vil blive påvirket markant af den fortsatte erosion, såfremt der ikke strandfodres. For eksempel anslås naturtypen Lysåben Natur at svinde 11% i de nævnte områder. Til sammenligning viser analysen, at strandfodringen, der gennemføres med projekt Nordkystens Fremtid, vil tildække blot 1,3% af arealet med stenrev i område 195.  Vigtigt at bemærke i denne sammenhæng er også, at område 195 blot er en del af et endnu større, men ikke-Natura 2000 udpeget område med stenrev.

 

Vi håber, at sund fornuft også bliver en del af beslutningsprocessen og at vi med ovenstående betragtninger kan medvirke til at ændre Miljøministeriets kategoriske afvisning af at arbejde videre med en løsningsmodel baseret på supplerende udpegning af Natura 2000 område med stenrev. Projekt Nordkystens Fremtid kan levere den bedst opnåelige og fremtidssikrede løsning på et alvorligt problem, der har plaget Nordkysten i mange år og blev åbenbart for enhver efter orkanen Bodils hærgen i 2013. En samlet strandfodringsindsats for hele Nordkysten er den eneste form for kystbeskyttelse, der kan standse erosionen i hele kystprofilet og kan kompensere for kronisk erosion og havspejlsstigning, og som ikke medfører øget erosion på tilstødende strækninger. Hård kystsikring alene kan ikke løse problemet, og strandfodring på kortere strækning giver ingen mening – sandtransporten flytter hurtigt sandet, og det er urimelig kostbart.

Det vil være helt uforståeligt, hvis Nordkystens Fremtid droppes, fordi det bliver økonomisk uoverkommeligt, når der nu findes en måde at sikre projektet på, som er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

 

Miljømisteren har indkaldt borgmestrene til møde den 18. august, og der kan projektets skæbne meget vel blive beseglet.

 

[1] NIRAS: Analyse af sandfodringens påvirkning af habitatnatur langs Nordkysten. Kystteknisk rapport, udkast 12. dec. 2022

 Udsendt pr mail til Samvirkets medlemmer den 24. juli 2023

 >> Til toppen af siden

------------------------------

Marts 2023

Statusopdatering - Nordkystens Fremtid

I en statusopdatering meddeler projektledelsen for Nordkystens Fremtid, at man fortsat er i dialog med Miljøministeriet for at få afklaret, hvordan projektet skal kompensere for den påvirkning, projektet uundgåeligt vil have på beskyttede, maritime naturtyper (stenrev og sandbanke) i Natura-2000-område 195 Gilleleje Flak og Tragten.